ALT OM AT PUMPE DIT CYKELDÆK

SKAL DU HAVE PUMPET DIN CYKEL? HER ER DEN RIGTIGE MÅDE AT GØRE DET PÅ!

Det virker så enkelt, og det er det faktisk også: at pumpe dækket på din BESV-elcykel. Du skal bare gøre det rigtigt for at kunne få den fulde gavn af din cykel. For eksempel er det meget vigtigt, at du bruger en pumpe, som passer til elcyklens ventil. Et andet vigtigt spørgsmål: Hvor meget tryk skal der være i dækket? Denne artikel besvarer disse spørgsmål og forklarer trin for trin, hvordan man pumper et cykeldæk korrekt.

HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT AT PUMPE DIT DÆK RIGTIGT?

Et forkert pumpet dæk kan forårsage mange forskellige problemer. Det skyldes, at dæk er specielt designet til at fungere ved et bestemt lufttryk. Et dæk, som er pumpet for hårdt eller for blødt, er mere udsat for punktering, som er det sidste, man ønsker sig!

Deleted: Det er også vigtigt at finde den rette balance mellem ydeevne og komfort. Pumper du dine dæk for lidt, så de er bløde? Så vil hjulene have mere rullemodstand, hvilket betyder, at du skal træde hårdere i pedalerne og ikke kører lige så langt på et fuldt batteri. På den anden side giver for hårdt pumpede dæk for lidt affjedring, hvilket betyder, at du vil mærke hvert eneste bump på vejen i dine håndled. Irriterende!

DSC03441 (1)

FRANSK VENTIL (PRESTA)

Den franske ventil (kaldes også Presta-ventilen) er noget smallere end en hollandsk ventil og er forsynet med en ekstra hætte. Da ventilens diameter er mindre, er hullet i fælgen (som ventilen stikker op ad) også mindre. Ideel til sporty cykler med smalle fælge, såsom racercykler og sporty elcykler. Vores BESV Trekking-modeller har også franske ventiler.

BILVENTIL (SCHRADER)

Er du ejer af en mountainbike, fx en BESV e-MTB? Den er monteret med en bilventil – eller Schrader-ventil, som den også kaldes. Denne ventil er ekstremt robust og derfor ideel til alle dine off-road-eventyr. Desuden anvendes den over hele verden til alle typer køretøjer (biler, motorcykler, knallerter og maskiner), så du kan finde en pumpe til denne type ventil på enhver benzinstation.

HVOR HØJT TRYK/BAR SKAL DER VÆRE I ET CYKELDÆK?

Som nævnt er det rette dæktryk meget vigtigt. Men hvad er det rette dæktryk? Det varierer alt efter cyklens og dækkets type:

  • For citybikes er det normalt mellem 2,5 og 3,5 bar.
  • I mountainbikedæk skal trykket holdes mellem 1,4 og 2,6 bar.
  • For landevejscykler og sporty elcykler ligger det ideelle dæktryk mellem 6,0 og 9,0 bar.

Disse tal er kun vejledende. Det anbefalede dæktryk er altid angivet på selve dækket. Hvis man holder sig i midten af disse værdier, når man pumper, er man altid på den sikre side. Så kan du selv beslutte, hvad du foretrækker. For eksempel foretrækker tungere personer ofte at pumpe deres dæk lidt hårdere. Skal du køre i mudder eller sne? Så er det smart at gå efter et lavere dæktryk, fordi du får et bedre greb.

PUMPNING AF CYKLENS DÆK TRIN FOR TRIN

ens for hver type ventil, undtagen trin 2 og 4. De er lidt anderledes for franske ventiler

TRIN 0: DEN RIGTIGE PUMPE

Inden du kan begynde at pumpe, har du brug for en god pumpe med en pumpehoved, som passer til ventilen. De fleste moderne cykelpumper (med knaphoved eller skruehoved) passer til alle typer ventiler, og ellers kan der anvendes en ventiladapter. Vi anbefaler også en pumpe med trykmåler, så du med det samme kan se dæktrykket. Det er også praktisk at bruge en pumpe med slange (eller en slange med en bærbar pumpe). På denne måde er der mindst risiko for at beskadige ventilen.

TRIN 1: DREJ VENTILEN NED

Start med at dreje ventilen nedad. Det gør det let for dig at komme til, og det er den letteste måde at sætte pumpehovedet fast.

TRIN 2: SKRU HÆTTEN/HÆTTERNE AF

Skru dernæst hætten af. Har du en fransk ventil? Så skru også ventilen af. Vær forsigtig! Hvis du drejer for langt, vil det vil løsne det indvendige af ventilen, og al luften vil ryge ud med det samme. Det er ikke meningen.

TRIN 3: BEGYND AT PUMPE!

Nu placerer du pumpehovedet på ventilen og pumper dækket op, indtil det er godt pumpet.

TRIN 4: STRAM HÆTTEN/HÆTTERNE IGEN

Det sidste trin, når man pumper et cykeldæk, er at skrue hætten på igen. Har du en fransk ventil, skal du også skrue den ekstra hætte på. Tjek (især for franske ventiler), at fælgmøtrikken ikke er løs. Den skal altid strammes for at forhindre utætheder ved ventilen.

Compare